SPIRITUALITET
Åndelighed
Spiritualitet kommer fra det latinske ord “spiritualis”, der betyder det samme som “åndelighed”, eller “sjælelighed” Spiritualitet bruges gerne som betegnelse for det at være åndrig eller leve et sjæleligt liv.
Eller sagt på en mere fordøjelig måde, som ikke kommer fra wikipedia. At være spirituel er at tro på den menneskelige og guddommelig ånd eller sjæl.
DET ER DET!
Der er ikke mere i det end det, selvom rigtigt mange mennesker vil erklære sig uenig. Der er en trending konsensus i disse tider, at der er meget mere i det, hvor ord som: medmenneskelig, empatisk, gavmild, åben, accepterende, med flere, spiller en stor rolle. Men man kan sagtens være alle de ovenstående, uden at være det mindste spirituel. Der er ligeledes en opfattelse af, at hvis man er spirituel? Så accepterer og tror man på alle andre mennesker virkelighed, på et niveau hvor nærmest alt er sandt.
ER JEG SPIRITUEL?
Kunne jeg drillende spørge dig. Jeg er i den grad drevet af videnskab, og her kan jeg ganske kort citere Einstein, som jo er en af moderne tids største videnskabsmænd “Alle der for alvor, beskæftiger sig med at forfølge en videnskabelig karriere, vil slutteligt bliver overbevist om, at der er en ånd til stede i universet, en ånd der langt overgår menneskets ånd”
Einstein startede sit liv med at være ateist. Men som følge af hans virke som videnskabsmand, endte han med at blive dybt spirituel (at tro på ånden i mennesket og i universet)
Så er jeg spirituel, når jeg set ud fra videnskabelige principper og overbevisninger, siger at jeg tror på at universet er bevidst og intelligent, og at mennesket er en del af denne bevidsthed? Når jeg siger at det vi alle kalder Gud, i virkeligheden er det bevidste univers, og at det vi kalder den menneskelig sjæl, i virkeligheden er en del af denne bevidsthed, som vi er beriget med og af.
Jeg bruger andre ord end de fleste, jeg bruger “bevidsthed” i stedet for sjæl. Jeg bruger “bevidsthed” i stedet for Gud, og jeg påstår at vi alle sammen er en del af Gud, at jeg er “Gud i forklædning” men gør det mig til mindre spirituel end dem der tror på Engle, afdødekontakt, og en personificeret Gud, med langt skæg, der dømmer levende og døde.
JEG ER IKKE SPIRITUEL
I den forstand, som lever op til alle de fine ord jeg skrev tidligere i teksten. Jo! Jeg kan sagtens være gavmild, forstående, omfavnende, empatisk, accepterende med mere. Men jeg kan også være sur og gnaven, have mistillid, mangle forståelse og være hævngerrig. Vi mennesker er nemlig født med alle disse følelser, som i virkeligheden er alle er underkategorier til de eneste to følelser der er: kærlighed og frygt.
Der er en almen konsensus om at hvis man er spirituel, så er man drevet af kærlighed. Men hvis vi kigger på verden og virkeligheden, så må man bare konstatere, at den er drevet 99% af frygt. Selv de såkaldte og selverklærede spirituelle, er drevet af frygt (jeg ved at jeg er det) for det er de selv samme mennesker, som skriver stolpe op og stolpe ned om 5G netværks skadelige virkninger, om de såkaldte Chemtrails, og om 9/11 konspirationer.
JEG BESKÆFTIGER MIG IKKE MED TRO
Jeg beskæftiger mig med viden, og jeg VED at jeg ikke bare er kød og ben og blod, men at der er noget fundamentalt nede under det jeg tror er mig, som bliver kaldt “bevidsthed”. Jeg VED at universet og alt i det er”observeret skabt” og at det der observerer er både bevidst og intelligent, og derfor VED jeg er der er en skaber (en Gud) som er årsag til ALT.
JEG VED!
At bevidsthed er fundamentalt. At bevidsthed er årsag til alt hvad der er, for det viser alle videnskabelige algoritmer, matematiske udregninger og utallige repeterbare forsøg. Men er jeg SPIRITUEL?
Tjah det må DU bedømme.
En artikel af Birger Grandahl.
Husk at synes godt om Facebook siden
Tag et kig på sponsoren af Det spirituelle mødested Aloevera Portal Danmark. Lækre produkter med 100% naturlig Aloe vera.
Du kan søge og finde meget mere på den centrale søgeside
- Find kurser
- Find uddannelser
- Find skoler
- Find webshops
- Find Penge
- Find foreninger
- Find spirituelle rejser
- Find butikker
- Find Arrangementer
- Find Messer
- Find opskrifter
- Find behandlere
og vil du med på listen og blive markedsført så se priser og medlemskaberne her.
Der kommer løbende nye områder til med spændende behandlingsformer, nye rejser, arrangementer og nye produkter i webshoppen.
Submit your review | |
1 2 3 4 5 | |
Submit Cancel |
You must be logged in to post a comment.